Neuroaffektiv tilgang

Børn har en medfødt evne til at knytte samhørighedsbånd, men for at de kan udvikle deres følelsesmæssige potentiale mest hensigtsmæssigt, har de behov for en afstemt følelsesmæssig kontakt. Hvis barnet ikke får hjælp til at regulere følelser og kropssansninger, vil det få et højt indhold af stresshormoner i blodet, hvilket svækker hjernes vækst.

I den neuroaffektive udviklingspsykologi opereres med tre mentale organiseringsniveauer:

• det autonome (kropssansninger)
• det limbiske (følelser)
• det præfrontale (tænkning)

Modellen giver et nyttigt men forenklet overblik over hjernes kompleksitet og fremhæver, at vi mennesker har behov for stimulation for at vores medfødte potentiale kan udfoldes.

Hvorfor?

Gennem indsigt i barnets normale udviklingsprocesser opbygges viden om, hvordan vi i SBU understøtter anbragte børns følelsesmæssige, sociale og personlighedsmæssige udvikling. Den neuroaffektive tilgang hjælper os til mere præcis intervention, da vi tager udgangspunkt i, hvad der passer til hvem, til hvad og hvornår i den personlighedsmæssige udvikling.

Ved at sørge for at alle tre mentale organiseringsniveauer bliver mødt i det pædagogiske arbejde, understøtter vi, at erkendelser ikke kun lagres som tanker, men også opleves og erfares kropsligt og følelsesmæssigt. Når sansning, følelse og tænkning ”spiller sammen” modnes barnets nervesystem og evnen til mentalisering udvikles.

Hvordan?

På SBU’s afdelinger arbejdes der i hverdagen ud fra følgende NAU baserede tommelfingerregler i det tværfaglige behandlingsarbejde:

• Børn har brug for en karavanefører
• Hjernen formes gennem erfaringer
• Tilknytning kan ændres over tid
• Al adfærd har en funktion
• Leg og mødeøjeblikke er kilde til udvikling

Tommelfingerreglerne giver håb ind i det pædagogiske arbejde. De bygger på en grundlæggende forståelse af, at alt udvikling sker i samspil med andre, og at hjernen har et livslangt reorganiseringspotentiale.

• Hvor der er liv, er der mulighed for forandring

NAU anvendes som et landkort ved tilrettelæggelsen af en indsats, der via konkrete pædagogiske aktiviteter retter sig mod barnets nærmeste udviklingszone. For mange børn og unge i SBU er der behov for en indsats med fokus på rytme, synkronisering og affektiv afstemning.

Interventionsplanen udarbejdes i samarbejde med SBU's psykologer med afsæt i en neuroaffektiv analyse samt de neuroaffektive kompasser.