I SBU forpligter vi os til gennem anerkendende, fordomsfrie, professionelle relationer og metoder at understøtte den enkeltes mulighed for et meningsfuldt liv.

SBU er et specialområde for børn og unge med forskelligartede problematikker og udviklingsforstyrrelser.

Vores praksis baserer sig på et humanistisk børnesyn med fokus på, at vi har en ligeværdig relation med et asymmetrisk ansvar.

Børn samarbejder, hvis de kan. Og det er derfor en pædagogisk psykologisk opgave at fremme barnets trivsel via udviklingsfremmende miljøer og relationer.

For at løse kerneopgaven er det nødvendigt, at personalet arbejder med afsæt i en teoretisk velfunderet og fagligt kvalificeret tilgang.

I SBU har vi valgt, at det teoretiske grundlag for vores praksis udspringer af NeuroAffektiv Udviklingspsykologi (NAU) og Low Arousal (LA). Alle pædagogisk-psykologiske metoder, der anvendes i SBU læner sig op af dette udviklingspsykologiske grundlag.

Via knapperne i bunden kan du læse mere om SBU’s faglige grundlag samt anvendte tilgange og metoder. Overordnet set understøtter NAU, LA, ASK og DPU arbejdet med børnene og de unge på alle afdelingerne i SBU. De øvrige metoder og tilgange er afdelingsspecifikt tilpasset den enkelte afdelings målgruppe.

Vi er altid parate til at tilegne os nye metoder i bestræbelserne på at løse komplekse opgaver, og metoderne anvendes fleksibelt og individuelt tilpasset, så udviklingen hos børnene og de unge i SBU altid tilgodeses.

Kontaktinformation

Administrationschef

Martin Hestbech

Tlf.: +45 5150 5960
Skriv til Martin

Psykolog

Lisbeth Hedegaard  

Tlf.: +45 2932 8046
Skriv til Lisbeth