Miljøterapi baseret på NAU

I SBU arbejder vi med miljøterapi som indlæringspsykologisk eller pædagogisk form, hvor der primært lægges vægt på indlæring af sociale færdigheder: fx ved at styrke selvfølelse og evnen til at udtrykke egne meninger i samvær med andre.

I miljøterapien arbejdes med at hjælpe børnene og de unge til at finde nye handlemuligheder frem for de ofte uhensigtsmæssige strategier, de har lært, og som har været nødvendige tidligere i deres liv.

I miljøterapien er der fokus på at arbejde med børnene og de unges selvbillede, sociale færdigheder samt almindelig dagligdags læring (ADL).

Hvorfor?

Formålet med miljøterapi er at give barnet/den unge mulighed for at udvikle sine relationskompetencer i en social kontekst.

Børn og unge, der har været udsat for tidlig fejlregulering og har oplevet skiftende og uforudsigelig kontakt, har ofte et usikkert selvbillede samt et sensitivt og skrøbeligt følelsesliv og nervesystem, som nemt kommer ud af balance.

Miljøterapien påpeger vigtigheden af at skabe nogle rammer, som er velstrukturerede, klare og forudsigelige – men også klare, tydelige, forudsigelige og trygge relationer.

Børn og unge, der nemt dysreguleres, har brug for voksne, som rummer deres uhensigtsmæssige adfærd samt hjælper til at regulere adfærden ved at være tydelige, rolige og tilgængelige.

Hvordan?

I SBU arbejdes der miljøterapeutisk med afsæt i SBU's tommelfingerregler baseret på neuroaffektiv udviklingspsykologi. Vi arbejder med miljøterapi som indlæringspsykologisk eller pædagogisk form hvor der primært lægges vægt på indlæring af sociale færdigheder, fx ved at styrke selvfølelse og evnen til at udtrykke egne meninger i samvær med andre.

Derudover er et vigtigt element i behandlingen et fokus på den følelsesmæssige udvikling. Børn og unge med følelsesmæssige vanskelligheder har ofte, af forskellige årsager, manglet spejling helt fra begyndelsen af deres liv, og derved har de manglet hjælp til at forstå, udholde og regulere deres egne tilstande.

Spejlingen som metode er vigtig i det miljøterapeutiske arbejde, hvor man altid forsøger at finde mening i barnets/den unges adfærd og at støtte denne i sin udvikling samt selvreguleringskompetencer.

Det socialfaglige personale bruger sig selv i arbejdet med børnene og de unge. De "låner deres nervesystem ud" og hjælper på den måde børnene og de unge til at regulere svære følelsesmæssige tilstande via eks. affektiv afstemning. Ved at agere karavanefører for børnene og de unge, anvises nye handlemuligheder og måder at være sammen på. Herigennem udvikles også den enkeltes selvbillede og følelsen af eget værd.

Når man arbejder miljøterapeutisk er sammenspillet mellem barnet/den unge og den voksne behandlingens væsentligste redskab. Den behandlingsmæssige ramme er i den daglige kontekst og er altid rettet mod barnets/den unges nærmeste udviklingszone. Herudover er der fokus på makrostrukturen; bl.a. de fysiske rammer, daglige rytmer, regler, rutiner osv.

Som en del af den strukturelle og relationelle makroregulering trænes på daglig basis almene dagligdags færdigheder såsom værelsesrengøring, indkøb, tøjvask, forvaltning af egen økonomi osv.

Derudover går børnene og de unge til fritidsaktiviteter, hvilket er med til at træne dem i at indgå i sociale relationer og fællesskaber i det omgivende samfund.

Foruden det pædagogiske behandlingsarbejde, der foregår mellem medarbejder og barn/ung i en én-til-én relation, bruges også det større sociale fællesskab på døgntilbuddet som element i det miljøterapeutiske arbejde, hvor barnet/den unge, med støtte, lærer at indgå i samspil og relationer med jævnaldrende.