Her kan du læse om SBU's arbejde med kvalitetsstandarder og tilsyn med SBU's arbejde.

SBU leverer kvalitet

SBU arbejder efter rammerne i  Socialstyrelsens kvalitetsmodel samt Styrelsen for patientsikkerheds retningslinjer.

Kvalitetsmodellen og den systematiske opfølgning medvirker til at sikre udvikling i kvaliteten af det socialt faglige arbejde i SBU - til glæde for børn, unge og ansatte. Vi arbejder endvidere i SBU kontinuerligt med, at medicinhåndtering, dokumentation, pleje og behandling foregår sikkert på baggrund af rette kompetencer og hensigtsmæssig organisering. På den måde understøttes børnene og de unge i at modtage relevante og koordinerede sundhedsydelser. Styrelsen for Patientsikkerhed kan komme og føre tilsyn med den sundhedsfaglige indsats.

SBU arbejder med resultatdokumentation vedrørende alle vores borgere. Det er et redskab til at hjælpe med at belyse og skabe viden om vores arbejde og resultater. 

Socialstyrelsens kvalitetsmodel

SBU arbejder ud fra rammerne i kvalitetsmodellen.

Kvalitetsmodellen og løbende opfølgning herpå understøtter systematisk udvikling i kvaliteten af det social faglige arbejde i SBU - til glæde for børn og unge, de pårørende og medarbejderne.

Kvalitetsmodellen skal medvirke til at 

  • sikre systematisk dokumentation
    - vi gør det, vi siger, at vi gør
  • skabe synlighed, kobling og gennemsigtighed om indsatsen i SBU for børnene og de unge,  pårørende, medarbejdere og offentligheden
  • sikre, at børnene og de unge samt deres pårørende inddrages systematisk i hverdagslivet
  • sætte fokus på faglig udvikling og læring blandt medarbejdere og dermed bidrage til at øge jobtilfredsheden 
  • sikre at rammer ift. det fysiske og kompetencemæssige understøtter børnene og de unge i den indsats, vi tilbyder

Kvalitetsmodellens 7 temaer

  • Uddannelse og Beskæftigelse
  • Selvstændighed og relation
  • Målgruppe, metode og resultater
  • Sundhed og trivsel
  • Organisation og ledelse
  • Kompetencer
  • Fysiske rammer

Resultatdokumentation sikrer udvikling

I SBU anvendes resultatdokumentation, der understøtter opfølgningen på §140-handleplanerne med udgangspunkt i de 5 faktorer:

  • Udvikling og adfærd
  • Familieforhold
  • Daginstitution, skole eller beskæftigelse
  • Sundhedsforhold
  • Fritidsforhold og venskaber

Resultatdokumentation

  • Anvendes som redskab til en løbende vurdering af børnenes og de unges funktionsniveau
  • Sikrer inddragelse af børnene og de unge, forældrene og andet relevant netværk
  • Sikrer en systematisk opfølgning på indsatserne og understøtter dialogen om indsatsen mellem myndighed og udfører
  • Kvalificerer arbejdet med opstilling og omsætning af mål for indsatserne
  • Skaber koblinger mellem den tværfaglige opgaveløsning

Tilsyn

Socialt tilsyn

Socialtilsyn Midt skal godkende og føre det driftsorienterede tilsyn med SBU.

Med det gode driftsorienterede tilsyn ønsker Socialtilsynet generelt at bidrage til at udvikle kvaliteten og det faglige niveau på det sociale område, til gavn for de mest udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Det gode tilsyn udføres med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, hvor tilbuddenes kvalitet vurderes inden for følgende syv temaer:

  1. Uddannelse og beskæftigelse
  2. Selvstændighed og relationer
  3. Målgrupper, metoder og resultater
  4. Organisation og ledelse
  5. Kompetencer
  6. Økonomi
  7. Fysiske rammer

Læs mere om Socialtilsyn Midts arbejde

Find Socialtilsyn Midts tilsynsrapporter vedr. SBU på Tilbudsportalen - når du har søgt vores tilbud frem, så klik på "Tilsyn" i menuen til venstre.

Socialtilsyn Midt har også en Whistleblowerordning.

Arbejdstilsynets smileys

Du kan finde arbejdstilsynets rapporter for SBU på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Styrelsen for Patientsikkerhed

Den sundhedsfaglige indsats i SBU bliver fulgt op på af Styrelsen for Patientsikkerhed. Her kan du læse deres tilsynsrapporter. 

I SBU anvender vi De 12 Sygeplejefaglige Problemområder som et værktøj til systematisk at forholde os til børnene og de unges sundhedstilstand, i et forebyggende og sundhedsfremmende perspektiv. Værktøjet understøtter et overblik over de problemer, som kræver intervention og de områder, der potentielt kan medføre et sundhedsmæssigt problem over tid.

Kontaktinformation

Udviklings- og Tilsynskonsulent

Gerda Aakerberg Klausen

Tlf.: +45 2325 6883
Skriv til Gerda

Arbejdsmiljøkonsulent

Nanna Hammershøj Kirk

Tlf.: +45 4022 4480
Skriv til Nanna

Sundhedsfaglig konsulent

Nanna Pedersen

Tlf.: +45 2380 6877
Skriv til Nanna