Kok booster unges madglæde på Granbo

Grillet kyllingespyd med sprødstegte grøntsager. Hertil ovnbagt kartoffel med hjemmelavet kryddersmør. Serveres med lækker salat til.

Sådan lyder menuen for tirsdagens aftensmad på Granbo, der er en afdeling under Specialområde Børn og Unge, SBU, Region Midtjylland. Her bor børn og unge med blandt andet misbrugsproblematikker og gennemgribende adfærds- og udviklingsforstyrrelser samt autisme, ADHD og OCD. Mange kommer fra svært belastede familier. 

På Granbo ligger der mange faglige tanker bag dagens menu. Kok og omsorgsmedarbejder Morten Torp Nielsen er nemlig meget bevidst om, at hans mad skal sprede glæde. Og derfor skriver han hver dag et fristende menukort, der allerede om eftermiddagen ligger fremme på køkkenbordet, så de unge kan læse den og glæde sig til aftensmaden. 

- Mad er vigtig. Det første, de unge spørger om, når de kommer hjem fra skole, er, hvad vi skal have at spise til aften. For mig er maden en del af omsorgen for de børn og unge, der bor her, forklarer 32-årige Morten Torp Nielsen, som denne tirsdag har bagt boller til morgenmad. 

En god madoplevelse

Al brød er nemlig hjemmebagt, leverpostejen er hjemmelavet, og frugt og grønt er økologisk. Som kok laver Morten Torp Nielsen det meste af maden fra bunden og har en klar holdning til sin mad. 

- Jeg vil gerne have, at folk er glade, når de spiser min mad. Blandt andet skal den være veltilberedt, og der skal være noget for øjet. Samtidig skal den smage af noget. Boller i karry skal smage af karry, og en chilisuppe af chili. Det kan være svært at finde den rigtige styrke, da nogen elsker stærk mad, mens andre ikke gør. Derfor spørger jeg også de unge ved morgenbordet, om de kunne lide aftensmaden, så jeg får en fornemmelse for, hvordan jeg bedst krydrer retterne, så maden bliver en god oplevelse og bliver spist.

Køkkentjans hver lørdag

Det er nemlig ikke alle unge på Granbo, der har god appetit. Nogle kan ikke mærke deres sult, og derfor fokuseres der på, at maden er velsmagende, så de får lyst til at spise. Udover at spørge til de unges mening om aftensmaden, taler Morten Torp Nielsen også med dem om, hvad de har lyst til at spise i løbet af ugen. Det giver dem en medbestemmelse over deres egen mad. Kokken lægger så deres ønsker ind i ugens madplan og sørger på den måde for, at de unge udover at få noget mad de har lyst til også oplever at blive set og hørt. 

- Jeg vil gerne have en varieret kostplan og har dialogen med de unge hver dag. De skiftes til at have køkkentjansen én uge af gangen, og det indbefatter, at de laver mad lørdag aften. Her bestemmer de unge selv, hvad de vil lave, fortæller Morten Torp Nielsen, der har lavet en mappe med billeder af forskellige retter for at inspirere de unge, når de skal vælge, da der ellers nemt kommer gengangere på tallerkenen.

For at imødekomme de unge er der hver uge en form for fastfood på menuen. Det kan for eksempel være burgere, nuggets, nachos med kylling eller pizza. Retterne bliver dog lavet med sundhed for øje og bunden på en pizza kan derfor eksempelvis være lavet af blomkål i stedet for dej. 

Giver de unge god madkultur

Kokken er ambitiøs med sin madlavning og vil ud over at skabe madglæde også give de unge en god madkultur.

- Det ligger mig meget på sinde at give de unge en god madkultur. Hvis jeg laver pariserbøf til aftensmad, så bryder jeg mig ikke om at se, at den bliver overhældt med remoulade eller ketchup. Så forklarer jeg, hvordan det er meningen, at en pariserbøf skal spises. Jeg synes, de unge kan bruge dét at have takt og tone, når de skal videre herfra, så de ikke kommer til at skille sig ud ved at have dårlige spisevaner. 

Selvom mange af retterne er traditionelle, er der også nye madvarer på menuen som eksempelvis pink blomkål. 

- Jeg vil gerne have, at de lærer at være åbne og ikke kun vil spise det, de kender. Samtidig er det god træning at være åben for forandringer. 

Køkkenet og den gode samtale

Køkkenet er åbent og en del af opholdsstuen. Det betyder også, at køkkenet er åbent for de unge, som altid er velkommen til at komme og snakke eller være med i madlavningen. Som omsorgsmedhjælper benytter Morten Torp Nielsen også bevidst køkkenet i sit arbejde, og når der for eksempel kommer nye beboere, inviterer han dem hen til køkkenbordet. 

- Jeg spørger lidt til deres familie og situation og veksler stille og roligt mellem snak og madlavning, hvor jeg spørger om de vil snitte en gulerod eller smage på sovsen, hvis jeg fornemmer, alt det private bliver for meget. Man taler så godt sammen, når man laver mad, og på den måde kan jeg lære de nye at kende og skabe en god relation. 

Popcorn og pattegris til sommerfesten

Det er ikke kun i hverdagen, at Morten Torp Nielsen er bevidst om, hvilken indflydelse hans mad kan have på de unge. Også ved særlige lejligheder har han fået sat maden på dagsordenen på en ny måde. Ved sommerfesten var der for eksempel helstegt pattegris, og kokken havde taget slushice- anlæg og popcornmaskine med hjemmefra. Ved fødselsdage gør han også noget ekstra ud af at fejre fødselaren. 

- Om morgenen på ens fødselsdag er der mad på sengen, hvis man har lyst til det. Jeg bager kage, den unge kan tage med og dele ud i skolen, og der er livretter til aftensmad. Vi har en dreng, der rigtig gerne ville have sushi, så det skulle han have. Jeg købte det til alle, og så sparer jeg et andet sted i løbet af ugen, så det kan lade sig gøre.

Fra boreplatform til Granbo

At Morten Torp Nielsen bruger sin uddannelse som kok på Granbo kom lidt som en tilfældighed. Han blev ansat som omsorgs-medarbejder i de perioder, han lå i land, mens han arbejdede som kok på en boreplatform. Skiftet fra voksne borebisser til unge mennesker var imidlertid så positivt, at han valgte boreplatformen fra. 

- Jeg mærkede, at jeg kunne gøre en forskel med min mad i forhold til de unge. Førhen stod jeg i køkkenet og var aldrig i kontakt med dem, jeg lavede mad til. Her får jeg de unges respons med det samme, og samtidig oplever jeg, at jeg kan give dem en positiv oplevelse gennem maden. Jeg siger altid, at jeg har verdens bedste job. Som kok skifter man ofte arbejde hver andet eller tredje år. Men her bliver jeg, siger Morten Torp Nielsen.