Mål- og aldersgruppe

Børn fra 0 år til skolealderen med multiple funktionsnedsættelser.

Lovgrundlag

Lov om social service § 32, stk. 3 – intern børnehave.

Kerneydelse

Specialpædagogisk sansestimulation ud fra en syns- og blindepædagogisk referenceramme.

Vi skaber rammer for et stimulerende miljø via tryghed samt at opøve, udvikle og afvikle færdigheder:

Barnet

  • Omfattende omsorg
  • Specialpædagogisk indsats, tilpasset det enkelte
    barns udvikling og funktionsniveau
  • Sansestimulering
  • Marte Meo metoden - en videobaseret metode, der
    bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation
  • Udvikling og støtte af kommunikative kompetencer
  • Vedligeholdende træning, fysioterapi og mundstimulation (FOTT)
  • Sundhedsfaglige opgaver varetages efter behov af
    sundhedspersonalet fra døgnafdelingen

Samarbejde med myndighed

  • Udarbejdelse og løbende opfølgning på individuel plan
  • Årlig revisitering i samarbejde med myndighed

Samarbejde med familie/netværk

  • Arrangementer for pårørende
  • Mulighed for adgang til barnets dagbog via Sensum

Øvrige ydelser, som er inkluderet i taksten

  • Kost (eksklusiv sondeernæring)
  • Svømning
  • Musik
  • Sanserum

Takststruktur

For takstniveauet gælder at indsatsen skal bidrage til, at barnet oplever en øget mestring af sociale, følelsesmæssige, fysiske og kognitive udfordringer. At der opleves en øget livskvalitet, at tilværelsen opleves overskuelig og meningsfuld, samt at barnet modtager den hjælp og støtte, der er behov for til at varetage personlig pleje.

Takst: kr. 1.716 (P/L 2024)
Der opkræves for indskrevne kalenderdage.

Afdelinger og pladser

Fenrishus Specialbørnehave er beliggende i Aarhus og har 6 pladser.

Børnehaven er specialiseret i børn med omfattende og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, herunder børn i terminalfasen.

Børnehaven er beliggende i villakvarter.

Personalet er tværfaglig sammensat af pædagoger, PAU-elever, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Muligheder for tilkøb

  • Ekstra pædagogiske ressourcer