Børnene og de unge på Fenrishus har brug for hjælp og støtte til alle daglige gøremål, samt stort behov for pleje, omsorg og lindring, så muligheden for det bedste børneliv skabes. Der er derfor ansat socialpædagoger, sygeplejersker, social- og sundheds-assistenter, fysioterapeuter, en ergoterapeut og en psykomotorisk terapeut. Derudover har vi også musikterapeuter ansat i huset.

På Fenrishus arbejder vi ud fra Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (NAU), Low Arousal (LA) og Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK).

NAU har en særlig opmærksomhed på regulering af mikro- og makrorytmer, som er helt essentielt for børn og unge på Fenrishus. Regulering af makrorytmer er de synlige "håndtag", som personalet kan justere på for at tilgodese barnet eller den unge. Makrorytmer kan være struktur, rammer, forudsigelighed, spise- og søvnrytmer.

Tilpassede makrorytmer er en forudsætning for, at mikroreguleringsprocesserne kan skabes. Gennem mikroreguleringsprocesserne får barnet og den unge en oplevelse af samhørighed, omsorg og anerkendelse.

Mikro- og makroregulering indarbejdes i døgnrytmestrukturen for hver enkelt barn og ung på Fenrishus. Det betyder, at der tages højde for den enkeltes dagsform og -behov, som kan variere afhængigt af latenstid, smertebillede, respiration, søvnmønster og spasticitet.

Medarbejderne på Fenrishus har fokus på at skabe "mødeøjeblikke" med børnene og de unge. Mødeøjeblikke tilrettelægges for at opnå en gensidig kontakt med den enkelte – for eksempel i én til én situationer. I den forbindelse er der også opmærksomhed på, hvordan der f.eks. i spise-, bade- og puttesituationer kan skabes mødeøjeblikke. Fenrishus arbejder kontinuerligt på at optimere muligheden for at skabe mødeøjeblikke med børnene og de unge.
LA er en pædagogisk tilgang (også kaldet afstemt ro-givende pædagogik), der sætter fokus på forebyggelse og håndtering af uønsket adfærd. Personalet på Fenrishus arbejder forebyggende ved i høj grad at aflæse børnenes og de unges kropssprog, mimik og lyde for at minimere selvskadende adfærd og "high arousal"-tilstande.

"High arousal" tilstande hos børnene og de unge på Fenrishus kan eksempelvis være kendetegnede ved ukontrolleret gråd og grin samt motorisk uro, fx i form af at kaste sig frem og tilbage i sin kørestol.

En af de fornemmeste opgaver for medarbejderne på Fenrishus er at aflæse børnene og de unges signaler, og vi arbejder konstant på at forstå den enkeltes kommunikation. Vores målgruppe har behov for hjælp til at regulere sig selv ved eksempelvis spejling af åndedræt, kropssprog, lyde og mimik.

ASK skal bidrage til, at børn og unge på Fenrishus får så høj en selvstændig og effektiv kommunikation som muligt og dermed bedre mulighed for at kommunikere og være medbestemmende på eget liv.

De fleste af børnene og de unge på Fenrishus har vanskeligt ved eller har slet ikke mulighed for at bruge tale som kommunikationsform. På Fenrishus arbejder vi med at understøtte og udvikle børnenes og de unges kommunikative kompetencer, blandt andet gennem anvendelse af Tegn-Til-Tale og diverse redskaber som "0-1-kontakter" og boardmakers.

Som støtte til kommunikationen med børnene og de unge anvender Fenrishus konkreter. Konkreter er en fysisk genstand, som barnet præsenteres for op til en forestående ændring i en aktivitet. Det kan være en ske i hånden op til et måltid eller en ble i hånden op til et bleskift. Kommunikation til børnene og de unge med konkreter kan hjælpe til forudsigelighed og dermed bedre basis for ro i nervesystemet.

NAU, ASK og LA er i kombination med til at sikre, at der arbejdes ud fra en teoretisk velfunderet analyse af barnets og den unges trivsel og udviklingsmuligheder.

Børnenes og de unges diagnoser er af livsbegrænsende og livstruende karakter. Dét sammen med en række følgesygdomme kræver en sundhedsfaglig indsats, hvor der løbende følges op, så nye sundhedsfaglige problematikker forebygges og lindres. Derfor arbejder vi på Fenrishus ud fra den palliative tilgang, hvor lindring af lidelse og skabelsen af det bedst mulige børneliv er essentielt.

Det betyder, at der er sundhedsfagligt personale tilstede på Fenrishus hele døgnet, i form af sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter

En anden af grundstenene i den palliative tilgang handler om at skabe et tværfagligt samarbejde, der tager afsæt i den enkeltes udfordringer såvel fysisk og psykisk, som socialt og åndeligt. Derfor inddrages alle faggrupper, familie og andre pårørende, som er vigtige i barnets eller den unges liv, ud fra deres ønsker og behov. Den palliative tilgang anvendes af alle faggrupper på Fenrishus.

Den sundhedsfaglige indsats på Fenrishus rummer også, at alle børn og unge har en sundhedsfaglig kontaktperson, som følger barnet eller den unge tæt i forhold til den enkeltes sundhedsfaglige tilstand. Vi planlægger og tager med barnet eller den unge til kontroller og indlæggelser i sundhedsfagligt regi, hvis familie eller værge ønsker det. Og vi følger løbende op på barnets eller den unges sundhedstilstand i samarbejde med egen læge eller den neurologiske børnelæge, som kontinuerligt og efter behov fører tilsyn på Fenrishus.

Som en naturlig del af den palliative tilgang har Fenrishus også børn og unge i den terminale fase.

Hvert år er der to opfølgningsmøder, som bruges til en vurdering af, hvordan det går med det enkelte barn eller ung og som en opfølgning på de indsatser, der er sat i værk. Myndigheds-sagsbehandler og forældre er altid inviteret med, og efter behov inddrages relevante tværfaglige samarbejdspartnere, som eksempelvis fysioterapeut, skole og dagtilbud.

Vi vægter samarbejdet højt – og specielt samarbejdet med barnets/den unges familie, da det er dem, der kender barnet og den unge bedst.

I samarbejdet med myndigheden tilbyder vi:

• Opfølgningsmøde efter 3 måneder
• Udarbejdelse af individuel plan, der fremsendes forud for afholdelse af de 2 årlige opfølgningsmøder
• Ved aflastning afholdes kun et årligt opfølgningsmøde
• Der opstilles mål jf. SEL § 140 og sættes delmål for den enkelte, som løbende evalueres af det pædagogiske personale med udgangspunkt i dagligdagen og metoderne ICF og ICS
• Tæt samarbejde med den enkelte myndigheds-sagsbehandler
• Resultatdokumentation i form af ICF scoringer ved opstart og opfølgning

Forældre, søskende og øvrige pårørende er meget velkomne til at besøge barnet eller den unge på Fenrishus.

Invitation til 2 årlige opfølgningsmøder sammen med myndigheds-sagsbehandler.

Arrangementer for pårørende.

Fenrishus er i tæt samarbejde med egen læge og speciallæger, diætister, epilepsihospitalet Filadelfia, bandagist og kørestolsleverandør. Fenrishus bistår gerne forældrene ved møder med disse og andre faggrupper.