På Granbo arbejder vi ud fra Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (NAU) og Low Arousal (LA).

NAU tilbyder en forståelsesramme for børn og unges følelsesmæssige, sociale og personlighedsmæssige udvikling. Med afsæt i NAU tilrettelægger vi indsatsen, så interventionerne modsvarer barnets eller den unges nærmeste udviklingszone. NAU er relevant for Granbos målgruppe, idet vi kigger på det hele menneske og bruger deres ressourcer som grundlag for interventionerne.

LA er en pædagogisk tilgang (også kaldet afstemt ro-givende pædagogik), der sætter fokus på forebyggelse, håndtering og læring af konflikter. LA er relevant for Granbos målgruppe, idet mange af børnene og de unge på Granbo forud for anbringelsen har haft et højt stressniveau.

På Granbo kommer anvendelsen af LA bl.a. til udtryk i måden medarbejderne kommunikerer med børnene og de unge. Helt konkret bruger medarbejderne LA-redskaber såsom personaleskifte, afledning og det at trække sig. I kontakten til medarbejderne tilbydes børnene og de unge et roligt nervesystem, som de kan spejle sig i, når personalet er rolig i kontakten og kommunikationen. 

Granbo benytter sig også af fysiske op- og nedregulerende aktiviteter til at arbejde med børnenes og de unges spændingstilstande. Eksempelvis i form af lege, der inviterer til grin, smil og glæde samt sportslig udfoldelse, hvor kroppen aktiveres ift. sved, hjerterytme og åndedræt. Nedregulerende aktiviteter kan være i form af køre- og gåture, som kan være rytmiske og dermed beroligende samt trykberøringer, der gør børnene og de unge i stand til at mærke sig selv mv.

NAU og LA er i kombination med til at sikre, at vi arbejder ud fra en teoretisk velfunderet analyse af barnets og den unges trivsel og udviklingsmuligheder.

På Granbo arbejder vi med en anerkendende og nysgerrig tilgang til den enkelte. De børn og unge, som flytter ind på Granbo, har tidligere haft mange oplevelser af, hvad de IKKE er gode til. På Granbo har vi fokus på at finde barnets og den unges ressourcer og styrke dem til at håndtere de udfordringer, de i øvrigt har. Der er løbende opmærksomhed på at kravtilpasse forventningerne til børnene og de unge, så de møder udfordringer i et miljø, der er afstemt deres overskud.

Vi fokuserer på relationen og samarbejdet mellem børnene, de unge og medarbejderne. Granbos' medarbejdere fungerer som rollemodeller og "karavaneførere" for børnene og de unge. Målet er at lykkes med ting og få succeser i hverdagen.

På Granbo udarbejder vi individuelle dagsplaner og arbejdsbeskrivelser til børnene og de unge. Dagsplanerne tilgodeser den enkeltes behov og ønsker for eget liv. Det er væsentligt for en god udvikling, at der er struktureret vekselvirkning mellem skærmning og social træning.

Almindelig daglig livsførelse (ADL) har et særligt fokus i arbejdet med de unge over 18 år. Herved hjælpes de unge til muligheden for at kunne agere så selvstændigt som muligt i deres kommende voksentilværelse – en læring i at varetage ansvaret for eget liv.

Medarbejderne på Granbo gennemgår en særlig udviklet pilotuddannelse, der kombinerer de faglige tilgange og metoder i SBU.

Derudover inddrages SBUs psykologer i faglig sparring en gang månedligt. Alle medarbejdere på Granbo er uddannet i konflikthåndteringsmetoden Low Arousal.

På Granbo er der altid en vågen nattevagt, som er tilgængelig for børnene og de unge.

Når et barn eller en ung flytter ind på Granbo, udarbejdes en Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU) samt en NAU analyse. Det giver et indblik i hvilke hensyn, der skal tages til den enkelte.

De fleste børn og unge, som bor på Granbo har brug for en hverdag med struktur, forudsigelighed og tydelige rammer. Derfor udarbejder vi individuelle dagsplaner for hvert enkelt barn og ung på Granbo.

Børnene og de unge vækkes og får tilbudt morgenmad, inden de skal videre i skoletilbud eller uddannelse. Efter endt skoledag har de alle individuelle dagsplaner, som er tilrettelagt ud fra deres behandlingsbehov.

Dagen indeholder dryp-interventioner, tilrettelagte pauser og mulighed for fælles aktiviteter som eksempelvis gåture, ridning, aktiviteter i hallen. Alle har et individuel formål med deltagelse i aktiviteten.

Dagen kan også indeholde børne-/ungesamtale, husmøde, fritidsaktiviteter og besøg af venner eller pårørende.  

Der laves mad i køkkenet på Granbo af ernæringsassistenten, som sikrer, at børnene og de unge får tilbudt mad jf. Sundhedsstyrelsens kostråd. Til husmøde og til børne-/ungesamtalerne er der mulighed for at komme med ønsker til madplanen.

Granbo har et meget tæt samarbejde med Djurslandskolen, som er en specialskole fra 0.-10. klasse drevet i henhold til folkeskoleloven.

Dagligdagen på skolen sikrer den nødvendige kontinuitet med få gennemgående voksne, få miljøskift og en koordineret pædagogisk indsigt i forhold til den enkelte elev. Djurslandskolen har særligt indrettede bygninger, som understøtter elevernes behov.

Efter endt folkeskole støtter Granbo de unge i deltagelse i blandt andet STU, FGU, AGU, PGU, EGU og gymnasial uddannelse.

Hvert år er der to opfølgningsmøder, som bruges til en vurdering af, hvordan det går med det enkelte barn eller ung og som en opfølgning på de indsatser, der er sat i værk. Myndigheds-sagsbehandler og forældre er altid inviteret med, og efter behov inddrages relevante tværfaglige samarbejdspartnere, som eksempelvis fysioterapeut, skole og dagtilbud.

Vi vægter samarbejdet højt – og specielt samarbejdet med barnets/den unges familie, da det er dem, der kender barnet og den unge bedst.

I samarbejdet med myndigheden tilbyder vi:

• Opfølgningsmøde efter 3 måneder
• Udarbejdelse af individuel plan, der fremsendes forud for afholdelse af de 2 årlige opfølgningsmøder
• Ved aflastning afholdes kun et årligt opfølgningsmøde
• Der opstilles mål jf. SEL § 140 og sættes delmål for den enkelte, som løbende evalueres af det pædagogiske personale med udgangspunkt i dagligdagen og metoderne ICF og ICS
• Tæt samarbejde med den enkelte myndigheds-sagsbehandler
• Resultatdokumentation i form af ICF scoringer ved opstart og opfølgning

Granbo vægter forældresamarbejdet højt.

Den bedst mulige støtte til børnene og de unge forudsætter kendskab til deres særlige behov. På Granbo er vi derfor afhængige af al den viden og erfaring, som familien og netværket kan videregive.  

På Granbo inddrager vi familie og netværk i stor udstrækning. Når barnet eller den unge fraflytter Granbo, er det vigtigt, at der stadig er en god relation til familie og netværk, som har den gennemgående relation resten af livet.

Alle forældre tilbydes at komme på besøg på Granbo forud for en indskrivning. Forældrene får her en fyldestgørende præsentation af Granbo samt de faglige tilgange og metoder, som der arbejdes med. Her gennemgår vi dagligdagen systematisk og detaljeret, så barnet eller den unge ikke skal bruge overflødig energi på det ved indflytningen.

Børn og unge på Granbo kan i perioder have behov for at blive tilknyttet eksterne konsulenter eller vores egne interne psykologer. Der er også mulighed for, at en seksual-vejleder tilknyttes.