Møllebækken er et tilbud til børn og unge med mental retardering og betydelig påvirkning af adfærd.

Om tilbuddet

Møllebækken ligger på Djursland i den lille hyggelige landsby Fjellerup – kun få hundrede  meter fra vandet. Der er rig mulighed for små ture til havet, i skoven og i naturen generelt. Møllebækken har en stor legeplads med mulighed for udfoldelse.

Selve Møllebækken er indrettet med små miljøer, som skaber de bedste vilkår for indre ro hos børnene og de unge, der bor på Møllebækken. Der tages hensyn til de særlige behov og den nødvendige tryghed, som børnene og de unge profiterer af.

På Møllebækken har man eget værelse og adgang til badeværelse, som deles med maksimalt én anden. Det giver mulighed for ro og skærmning fra de andre børn og unge i bo-gruppen.

Møllebækken er indrettet kørestolsvenligt, der er loftlifte og alle nødvendige hjælpemidler til børn og unge med fysiske funktionsnedsættelser.

Målgruppe

Møllebækken er en døgnafdeling for børn og unge i alderen 4 til og med 17 år. 2 pladser kan bruges fleksibelt op til og med det 19. år.

Som de øvrige afdelinger i SBU har Møllebækken en afgrænset målgruppe:

Børn og unge med mental retardering og betydelig påvirkning af adfærd ved eksempelvis 

  • epilepsi
  • autismespektrum-forstyrrelser
  • sjældne handicaps
  • fysisk funktionsnedsættelse

Når målgruppen er nøje afgrænset, betyder det, at vi kan arbejde specialpædagogisk og meget målrettet med børn og unges udfordringer samt videreudvikle deres ressourcer. Det betyder også, at børnene og de unge vil møde andre beboere, som har udfordringer tilsvarende deres egne.

Fakta

Antal pladser: 
Døgnpladser for 4-17 år: 15
Døgnpladser til unge mellem 18-19 år: 2
Paragraffer: Barnets Lov §43 og Lov om Social Service §107

Økonomi

I ydelsesbeskrivelsen findes information om tilbuddets takster mm.

Læs ydelsesbeskrivelsen for §43

Værd at vide

Kontaktinformation

Kontakt tilbuddet

Møllebækken

Strandvejen 24, Fjellerup
8585 Glesborg

Tlf.: +45 7847 8270
Mail til Møllebækken

Tilbudsleder

Inge Winther
Tlf.: +45 5132 3801

Matchning og visitation

Matchning

Tine Hejlesen

Mail: tinhej@rm.dk

Tlf.: 2051 7124

Visitation

Mail: soc.sbu.visitation@rm.dk